Jeg tror på, at alle har deres skjulte skatte. Og i denne forbindelse vil jeg snakke om min mors. For her til eftermiddag, over en kop varm hjemmelavet te, kom min mor og jeg til at snakke om smykker. For længe siden fik jeg en krystalkæde af min bedstemor, som havde været hendes mors, og denne kæde indledte samtalen. Min mor var vis om, at hun også havde et stykke smykke gemt fra hendes mor af, som hun havde fået som ganske ung. Endda så sikker at hun hoppede op af stolen og sprang ind i soveværelset for at lede efter den. Nogle minutter senere kommer hun farende med et stort smykkeskrin. Inden i gemmer sig alt fra billige armbånd til dyre diamant halskæder. Til sidst trækker hun et stykke kæde op. Ikke noget specielt, og ganske vist ikke af ægte guld, men med charme. En halskæde som hendes mor havde båret gennemt livet. Og jeg må sige at jeg blev ret så begejstret for at se smykket. For den var enkel, fin og elegant. Præcis som et smykke skal se ud, efter min mening.
På ubestemt tid har jeg ’lånt’ halskæden, og i løbet af den næste uge har jeg planlagt en smuttur ned til en smykkeantikvar, vi har længere nede i byen, for at høre efter, om der ikke også findes et par øreringe og et armbånd i samme serie gemt et eller andet sted.
