Skjulte Skatte

Jeg tror på, at alle har deres skjulte skatte. Og i denne forbindelse vil jeg snakke om min mors. For her til eftermiddag, over en kop varm hjemmelavet te, kom min mor og jeg til at snakke om smykker. For længe siden fik jeg en krystalkæde af min bedstemor, som havde været hendes mors, og denne kæde indledte samtalen. Min mor var vis om, at hun også havde et stykke smykke gemt fra hendes mor af, som hun havde fået som ganske ung. Endda så sikker at hun hoppede op af stolen og sprang ind i soveværelset for at lede efter den. Nogle minutter senere kommer hun farende med et stort smykkeskrin. Inden i gemmer sig alt fra billige armbånd til dyre diamant halskæder. Til sidst trækker hun et stykke kæde op. Ikke noget specielt, og ganske vist ikke af ægte guld, men med charme. En halskæde som hendes mor havde båret gennemt livet. Og jeg må sige at jeg blev ret så begejstret for at se smykket. For den var enkel, fin og elegant. Præcis som et smykke skal se ud, efter min mening.IMG_2153

På ubestemt tid har jeg ’lånt’ halskæden, og i løbet af den næste uge har jeg planlagt en smuttur ned til en smykkeantikvar, vi har længere nede i byen, for at høre efter, om der ikke også findes et par øreringe og et armbånd i samme serie gemt et eller andet sted.

God søndagIMG_4931

Pels, Kappe & Frakke…

… til den perfekte efterårsdag! Efteråret har for alvor rusket godt og grundigt op i mig, og nu er det vist på tide, at finde efterårsjakken frem. Jeg har surfet lidt rundt på nettet for at finde nye mulige tilføjelser til min jakke-garderobe, og i min søgen fandt jeg disse tre, som jeg er blevet helt pjattet med. Den første er en lækker pels, som er uundværlig i ens garderobe fra magasin. Nr. 2 er en lækker kappe/poncho fra Zara, som jeg er blevet totalt forelsket i. Den blå farve og de søde knapper er fantastiske og lidt tuttenuttet. Sidst men ikke mindst den klassiske sorte uldjakke, denne med en oversized hætte, denne gang fra Vila. Alle tre til lige knap under en tusse!Skærmbillede 2015-11-14 kl. 13.29.43

Og til at fuldende efterårslokket, anbefaler jeg helt klart disse ørevarmere, som er et must, hvis man vil undgå hatte- og pandebånds hår!

Cold-Ørevarmere-Black-287089-v3-214476

Nr. 1 Her!     Nr. 2 Her!     Nr. 3 Her!     Ørevarmere Her!